Krystalriget
Rensning af krystaller

 

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på rensning af krystaller. Når du har fået din nye krystal, er det vigtigt at rense den. Vi laver energimærker overalt hvor vi befinder os. Krystaller giver og tager energi, ligesom vi mennesker gør. Der er ikke nødvendigvis noget negativt i det, men når vi arbejder med krystaller, vil vi jo gerne have den rene energi fra dem.

Når du modtager nye krystaller, vil der være energimærker fra sælger, andre kunder, transport, dem som arbejder i minerne osv. Hvis vi bruger en krystal 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen, har vi også selv afsat meget af vores egen energi i den. Og derfor er det godt engang i mellem lige at få lavet en rensning af krystallerne, og dermed starte på en frisk.

 

Opnå den reneste energi

Det er vigtigt at rense dine krystaller for at opnå den reneste energi fra krystallen. Dette gøres ved at fjerne forstyrrende og uønskede energier fra krystallen. 

Rensning af krystaller kan gøres på flere forskellige måder. Nogle af rensnings metoderne er:

  • Læg dem sammen med Selenit. Selenitten er fantastisk fordi alle krystaller tåler den og bliver samtidig ladet op.
  • Læg dem i Himalaya salt, eller plaser dem ved en saltlampe. Endnu en nem løsning.
  • Hold dem under rindende vand (dem som tåler det) eller du kan gøre lidt mere ud af det og rense dem i en sø, bæk eller lignende.
  • Er du fx. Reiki healer kan du rense med den universelle livsenergi.
  • Visualisering. Og hvordan gør man så det? Der er mange måder at gøre det på. Men det kunne fx. være sådan her: Tænk på din krystal, og forestil dig, at den ligger i en stråle af rensende lys. Forestil dig at lyset kommer fra det reneste og kærligste sted, og der er uanede mængder af dette lys. Visualiser det så længe du føler for det. 
  • Eller du kan bruge røgelse som fx salvie eller Palo Santo. 

Uanset hvilken rensningsmetode du vælger for dine krystaller, så er det vigtigt at have fokus og intention under renseprocessen. Forestil dig, hvordan alle de fremmede energier som er blevet suget ind i krystallen, bliver fjernet og hvordan den genoplades med frisk, ren og positiv energi.